IMS Akupunktur
IMS Akupunktur
IMS står for Intra Muskulær Stimmulering. Det er en behandlingsform der er baseret på kroppens anatomi, fysiologi og neurologi. IMS er videnskabeligt velfunderet og jeg har med stor effekt praktiseret denne behandlingsform i over 15 år.
IMS er særdeles velegnet til kroniske, men også akutte smertetilstande, som nakke og rygsmerter med udstråling, fx sovende fingre og iscias problematikker, løberknæ, springerknæ. Behandlingen er meget målrettet og der er ofte hurtig lindring ved at løsne op for muskelspændinger og øge blodcirkulationen. En behandlingsform der med stor effekt suppleres med manuel terapi, Mulliganteknikker, Neurodynamik og målrettede aktive øvelser.
Nålene stikkes dybt i musklerne og der arbejdes kortvarigt med nålene. Man skal derfor ikke ligge med nålene som ved andre former for akupunktur.
Behandlingen udføres cirka én gang om ugen, hvilket giver din krop mulighed for at hele sig selv mellem sessionerne.
Mange patienter med slidgigt i fx lænden, som jo ikke kan kureres, har stor glæde af opfølgende behandling ca. en gang om måneden
Denne kontinuerlige tilgang giver langvarig effekt og jeg har oplevet flere der er blevet daglig indtag af smertestillende kvit.
Patientberetning: Karina Olesen
”Jeg tog kontakt til Mette hos Mfysiocare i håb om, at hun kunne hjælpe mig med invaliderende smerter i hoften. Jeg har været gennem 7 hofteoperationer og var i daglige smerter, da jeg henvendte mig til Mette. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde den store tiltro til effekten og jeg overvejede kraftigt at få nye hofter inden min første behandling. Men Mette skulle have en chance – for det kunne jo være hun kunne tage toppen af smerterne, hvilket også ville have været en succes for mig.
Mette kan bare noget… med sin skønne personlighed og faglige dygtighed, har det været en fornøjelse at komme under kærlig behandling hos hende. Bevares.. det gør altså ondt at få nåle sat i huden, men målet helliger midlet, for hold nu op hun laver mirakler!
Jeg var efter 2 behandlinger overbevist om, at dette var en succes. Nu kan jeg gå flere dage uden at mærke smerter og jeg kan holde det nede ved at besøge hende 1 gang om måneden. Det er da fantastisk, at hun kan aktivere kroppens egne ressourcer ved hjælp af nåle.
Jeg giver Mette mine bedste anbefalinger. Hun har givet mig livskvaliteten tilbage og hun får 5 stjerner af mig.”
