Om mig
Om mig
Jeg hedder Mette og er 55 år og jeg kan i år fejre 30 års jubilæum som fysioterapeut.
Mit arbejdsliv har være meget alsidigt, da jeg har arbejdet både på special afd for kroniske ryg patienter, på alment sygehus – dels som fysioterapeut, men i 19 år også som klinisk underviser for fysioterapeut studerende og siden 2015 på privat klinik. Min erfaring er både bred, men også opdateret i forhold til tidens ”Best practice”, da jeg løbende har videreuddannet mig. Jeg jonglerer mellem mange forskellige behandlings metoder, lige fra massage, specialiserede manuelle teknikker og idrætsfysiologiske træningsprincipper til både klassisk og moderne akupunktur.
Jeg er dybt dedikeret og engageret i det jeg gør og ikke mindst i de mennesker jeg møder på min vej. Jeg er meget ydmyg overfor mine patienter og deres problemstillinger og jeg er på ingen måde bleg for at sende dig videre, hvis jeg ikke mener min behandling er den rette, eller hvis jeg vurderer der er behov for yderligere udredning.
Min tilgang til mit fag som fysioterapeut er mangfoldig, men det er vigtigt for mig at møde mennesker lige der hvor de er i deres liv. Det er trods alt patienten der er eksperten på deres krop og sjæl, så jeg gør meget ud af at lytte til dig og møde dig lige der hvor du er i dit liv. Jeg kan så tilføre mine faglige kompetencer, min erfaring og en åbenhed for dig og dine udfordringer.
Det vigtigste er, at vi i fællesskab for sat realistiske mål for lige netop din problematik.
Privat er jeg gift med Niels Henrik. Sammen har vi to voksne sønner, Mads og Rasmus, som bor i henholdsvis København og Århus.
Jeg elsker at bruge tid med min familie og gode venner. Biografture, rejser og så min have, som er mit fristed, bruger jeg også meget gerne min tid på.
I 2014 mistede vi vores elskede datter og søster Caroline. Caroline døde efter et meget langt og hårdt kræft forløb, blot 20 år gammel. Det har naturligvis sat dybe spor, men det har også givet mig, endnu mere lyst til at hjælpe mennesker med deres fysiske udfordringer og kræft patienter har naturligt en ganske særlig plads i mit hjerte.
I håb om at vi en dag kan ”Knække cancer”, donerer jeg i hele uge 43 50 kr. for hver eneste behandling i klinikken til Kræftens Bekæmpelse.

Kurser, efteruddannelse og erfaring
Uddannelse:
2024- : Læser TCM akupunktur på BOEL´s Master akupunktør uddannelse.
2024: Certificeret BOEL akupunktør.
2022: Uddannet Fysio-Pilates instruktør.
1992-1995: Uddannet fysioterapeut, Fysioterapeutskolen i Esbjerg.
Kurser:
2024: BOEL Moderne Akupunktur v. John Boel: AkuKing og AkuBrain.
2024: Certificeret i BOEL Moderne Akupunktur.
2024: Førstehjælps kursus v. Dansk Rødekors.
2023: Kursus om nakke og kæbe-problematikker v. Århus Osteopathi.
2022: Kursus om brystryggen og brystkassen v. Århus Osteopathi.
2022: Praksis certifikat Danske Fysioterapeuter.
2022: Uddannet Fysio-Pilates instruktør.
2021: Skulderkursus v. idrætsfysioterapeut Mikkel Ammentorp Pedersen.
2021: Akupunktur Sikkerhedskursus, First8.
2020: Respirationsfysioterapi v. Danske Fysioterapeuter. Modul 1 og 2.
2020: Hoftekursus v. idrætsfysioterapeut Mikkel Ammentorp Pedersen.
2019: Mulligan (Mobilisation with movement). Lower quadrant (B) v. Josef Andersen.
2018: Mulligan (Mobilisation with movement). Upper quadrant v. Josef M. Andersen.
2018: Del 1 og 2 i Efterbehandling af brystopererede.
2017: Fagforum for Idrætsfysioterapi v. Danske Fysioterapeuter: Sportsfysioterapi i relation til ryg, hofte og akut skade.
2015: Det Ortopædkirurgiske knæ v. Fysioterapeut Peter Rheinlænder, Akademi for Krop og Sundhed.
2013: Efteruddannelse for Klinisk undervisere v. University College Syddanmark.
2009: IMS Akupunktur (Intra muskulær stimulation). Advance. Behandling af kroniske radiculopatiske smerter.
2009: IMS Akupunktur (Intra muskulær stimulation). Region Nakke, bryst og arme.
2008: IMS Akupunktur (Intra muskulær stimulation). Region Lænd, bækken og ben.
2008: Førstehjælpskursus v. Dansk Førstehjælpsråd.
2007: Neurodynamik Del 2 (mobilisation af neurale strukturer) v. Amad Shayan, Neuroklinik Århus.
2007: Neurodynamik Del 1 (mobilisation af neurale strukturer) v. Amad Shayan, Neuroklinik Århus.
2007: Introduktionskursus og Idrætsfysioterapi i relation til knæ, ankel/fod, skulder, albue og hånd.
2005: Klinisk Vejleder uddannelse.
2004: Diagnostik og behandling af skulderproblematikker v. Torben Blenstrup.
2002: Knæproblematikker v. fysioterapeut Alik Weintraube.
2002: Skulder- og skulderbælte problematikker v. Alik Weintraube.
1999: Fysioterapi og personlig udvikling v. Danske Fysioterapeuter.
1998: Smerteseminar, Modul 1 og 2, Herlev Sygehus.
1997: Movement Science v. Vejle Amt´s Sundhedscenter.
1997: Tilrettelæggelse af træning og undervisning på før- og efterfødselskurser, Danske Fysioterapeuter.
Ansættelser:
2015–nu: Selvstændig fysioterapeut, Mfysiocare og akupunktur.
2020–2025: Selvstændig fysioterapeut hos Grindsted Fysioterapi og Træning.
2001–2020: Klinisk underviser, Sydvestjysk Sygehus Grindsted.
1997–2001: Give Sygehus, Specialteam for kroniske lænderygpatienter.
1995–1997: Brørup Sygehus, Alment Sygehus.